Årets første girafkalv i Aalborg Zoo

Onsdag d. 4. marts blev girafflokken i Aalborg Zoo udvidet med endnu et medlem idet giraffen Camilla fødte dette års første girafkalv.

Da dyrepasserne kiggede til dyrene i morges virkede Camilla ret urolig og viste flere tegn på at der var noget undervejs. 2 timer senere var der født en sund og rask kviekalv..

”En giraf står op og føder, så det første en kalv oplever er et fald på 2 meter, så det er ikke en blid velkomst til verden, den får” siger dyrepasser Paw Gosmer, der oplevede fødselen på tætteste hold.  ”Fødselen forløb dog fuldstændig problemfrit” fortsætter han.

Aalborg Zoos giraffer tilhører den underart, der hedder Rothchilds giraf, som lever i Uganda og Kenya. 

Aalborg Zoo deltager i det europæiske avlssamarbejde  på Rothchilds Giraf, hvor man gennem avl forsøger at opretholde en genetisk sund bestand i europæiske zoologiske hver. Hvis alt forløber som det skal går den lille nye girafkalv en fremtid i møde i en anden europæisk zoo.

Aalborg Zoo har siden åbningen i 1935 sendt  mere end 70 girafkalve ud i Europa og har dermed spillet en vigtig rolle i avlssamarbejdet med disse.

 
 
 

Læs om surikaterne