Kænguruunge kigger ud

Aalborg Zoo har tre Vestlig grå kæmpekænguruer. En han på 7 år og to hunner på hhv. 7 og 10 år. Den yngste af de to hunner har en unge i pungen, som er begyndt at kigge frem. Det er svært helt præcist at bestemme alderen på ungen, men i naturen viser ungen sig første gang i 5 mdr. alderen.

Der er stor sandsynlighed for at vores gæster nu kan se ungen kigge ud af pungen, mens moderen hopper rundt og søger føde i indhegningen. Hvis det er for koldt, bliver de inde i stalden!

Kænguruen hører til den særlige underklasse af pattedyrene, som kaldes pungdyr. Det, der er unikt for denne gruppe af pattedyr, er deres formering. En kænguru har en kort drægtighed på 28-39 dage, hvorefter en uudviklet unge på knap 3 mm og med en vægt på 1 gram fødes. Ungen opfostres og færdigudvikles i pungen, som sidder på forsiden af moderens mave.

Ungen er blind og nøgen, men har veludviklet forben med krumme klør, som den bruger til at gribe fast i moderens pels for at komme op til pungen. Det tager kun mellem et og fem minutter. Moderen hjælper til og baner vejen for ungen ved at slikke et spor, som den kan følge. Hun åbner pungen, så ungen kan komme ned og suge sig fast til en af de 4 dievorter. Dievorten svulmer op i ungens mund, så den sidder rigtig godt fast. Ungen sidder i pungen i ca. 5 måneder før den for første gang ser dagens lys, og der kan gå mere end 8 måneder før den forlader pungen helt. Ungen er afhængig af moderens mælk i op til halvandet år, hvorefter den lever af græs og urter som de voksne.

Mange kænguruarter har det, der kaldes forlænget drægtighed. Det vil sige at de bærer et levedygtigt, men hvilende foster. Selvom en hun har en unge i pungen, kan hun godt parres.

Udviklingen af fosteret holdes i dvale så længe der er en diende unge i pungen. Så snart ungen forlader pungen, fødes den nye unge, som suger sig fast til en dievorte i pungen. Den ældre unge kan stadigvæk drikke mælk fra moderen fra en af de andre dievorter. Hvis det skulle ske, at en ny unge fødes, mens den ældre unge endnu ikke har forladt pungen, udkonkurreres den mindre unge af den store.

Dyrepasserne har inden for de sidste 14 dage observeret parringer, selvom ungen stadig sidder i pungen. Vores gæster har af og til henvendt sig til dyrepasserne, fordi de troede der var slåskamp hos kænguruerne. Parringerne hos kænguruerne kan nemlig forekomme meget voldsomme, idet hannen holder stramt fast omkring hunnen med sine forben, mens de begge udsender nogle karakteristiske brøl.

Man vil ofte se ungens bagben og hale stikke ud af pungen samtidig med hovedet. Det ser rigtig sjovt ud. Når ungen skal ind i pungen, stikker den hovedet og forben ind, hvorefter den laver en forlæns koldbøtte så hovedet kommer frem i åbningen igen med hale og bagben stikkende op over. Ungen er meget adræt og kan nemt vende sig rundt i pungen.

I dag er pungdyrene hovedsageligt udbredt i Australien, Tasmanien og på Ny Guinea. Der findes dog pungrotter i Sydamerika, men ellers er pungdyrene hverken at finde i Asien, Afrika og Europa. Der findes ca. 60 arter af kænguruer, som tilhører familien Marcropodidae, som betyder ”med store fødder”. Den Vestlig grå kæmpekænguru er med sin maksimale vægt på 60 kg den næststørste af alle kænguruerne kun overgået af den store røde kæmpekænguru.