Chimpanseafdelingen

Denne afdeling er en af de største i Zoo, da den foruden chimpanser også omfatter bavianer, brunbjørne, Kapuchineraber, marekatte, og den store fuglevoliere ved indgangen.
Aalborg Zoos vestafrikanske chimpanser trives godt i anlægget fra 1985. I øjeblikket er der fem voksne og to livlige unger i flokken. Alderspræsidenten fra 1967 er Dorthe,  som har fået 9 unger. Dernæst kommer Jutta, som er født i 1972. Selv om Jutta ikke er nogen vårhare, fik hun i januar sin syvende unge, Sebastian, sammen med Martin, flokkens forholdsvis unge leder (Dorthes unge fra 1989). Til vores overraskelse gik der kun en uge, så kom endnu en lille hanchimpanse til verden. Moderen Laura er Juttas unge fra 1994, og Mathias er hendes første unge. Det sidste medlem af flokken er Lone, Dorthes unge fra 1995.

Det sociale samspil i flokken fungerer godt, og da mødrene i en chimpanseflok holder sammen, lærer Laura af den mere erfarne Jutta, hvordan hun skal opdrage sin unge. Desuden træder Lone, der er Lauras halvsøster, ofte til som babysitter for Mathias, så den unge mor kan få et pusterum nu og da. Selv om der kun er en uges aldersforskel mellem de to unger, er deres udvikling vidt forskellig. Dyrepasserne har observeret, at den erfarne Jutta giver sin unge større spillerum, end hun har gjort med tidligere unger, og det kan måske forklare, at Sebastian er lidt mere ’fremmelig’ end Mathias.(Se billedshow med de to chimpanseunger og eller videoklip)

I naturen bruger chimpanser omkring 6-8 timer på at finde føde, så den største udfordring i Zoo er at undgå, at dyrene kommer til at kede sig. Derfor bruger dyrepasserne megen tid på at finde på forskellige aktiveringsmuligheder, specielt i forbindelse med føde. I udeanlægget har man f.eks. en jordnøddestamme, et ’termitbo’ samt nogle tønder med skiftende ”lækkert klumpet indhold” (øllebrød, havregrød, frugtmos etc.), hvor aberne skal arbejde for føden ved hjælp af diverse redskaber for at fiske godbidderne ud. Føde skjules i træstammer med huller i, hænges op i sække - og gøres i det hele taget besværlig at komme til. I indeanlægget findes en kasse med omkring 20 låger, der alle skal åbnes på forskellig snedig vis for at komme til at hapse et par lækre frugstykker eller måske en indbydende melorm.  – Frugt fryses med vand i plastbægre eller -flasker og gøres på denne måde også lidt mere vanskelig og ’interessant ’at få fat på. Desuden er der også en del mere ’traditionelt’ legetøj som f.eks. reb og sække. – En hængekøje er også en aktiv fornøjelse for chimpanser!
Chimpanser har en evne til at finde frem til planter, som kan hjælpe mod diverse sygdomme. I Zoo lægger man periodevis hvidløg ud i anlægget, hvilket dyrene guffer i sig næsten som slik – indtil de pludselig har fået nok! (Ifølge dyrepasserne kan behandling med hvidløg medvirke til at f. eks. sår læges hurtigere)

Sammen med Bjørnemanden er anlæggene for kapucineraberne og grøn marekat de eneste levn fra Aalborg Zoo’s grundlæggelse i 1935. Indtil 1971 fungerede anlæggene som rovdyranlæg, men siden har de huset forskellige slags aber. Men skønt burene er gamle, trives aberne godt. Specielt de små kapucineraber er altid i fuld vigør. Vi har to hanner og to hunner, som er importeret fra Frankrig: Elf, Zita, Hurrican og Borakino. Kapucineraber er meget kvikke og i stand til at bruge redskaber som chimpanserne. Derfor kræver de også, at der skal ske noget, og det gør der også!

Dyrepasserne lægger nemlig hovederne i blød for at udtænke de mest snedige og snurrige selvbetjenings-menuer ligesom for chimpanserne. Desuden sørger de for at undgå faste fodertider, da såkaldt  ’spontan fodring’ er med til at holde dyrene i bedre form (mere rolige). Faste fodertider har nemlig vist sig at medføre en form for stress, hvor dyrene udvikler stereotyp adfærd – går rundt i cirkler om sig selv eksempelvis -  somme tider adskillige timer før tidspunktet for fodring.

De to grønne marekatte er ’pensionister’ fra Polen, og de sætter mest pris på at nyde deres otium! Marekatte er af væsen meget livlige og selskabelige, og i naturen lever de i meget store flokke. I Afrika er de meget udbredte og kan omstille sig til mange forskellige miljøer, sågar kan de leve side om side med mennesker.

Bavianflokken på ca. 35 individer har et forholdsvis nyt anlæg fra 1994 med klippeformationer og et vandfald, som er skænket af Aalborg Zoo’s Sponsorklub. Her er god plads til dyrene og desuden gode indkigsmuligheder for publikum. I anlægget er der to sølvgrå hanner, som har hver sin flok. Bavianerne har et godt socialt samspil, alle kender deres plads, og med denne hierarkiske struktur undgås mange kampe. En leder skal dog ikke udvise svaghed, for så står udfordrerne på spring til at overtage hans position! Hvis en dominerende han er så uheldig at miste sin position, skifter hans pels farve til brun som hunnernes! Ungerne bliver født sorte, for på ”baviansprog” betyder dette, at her er et individ, der skal beskyttes. Men så snart ungerne skifter farve til brun, hjælper ingen kære mor (ret tit!), og de må kæmpe sig vej op i hierarkiet! (se videoklip med bavianunger)

Bavianerne er meget aktive dyr, og man ser dem næsten altid i færd med forskellige projekter, at fiske efter spiselige emner i vandet, grave i jorden, springe op i luften og fange insekter, tygge i eller lege med grene, tumle sig med hinanden, soignere hinanden for skæl – ikke lopper eller lus, som mange tror – og mange andre spændende bavian-gøremål! De aktiveres på nogenlunde samme måde som chimpanserne med foder, hvor de skal arbejde for sagen og med forskellige redskaber/legesager. De får i øvrigt også ’hvidløgskure’ indimellem som chimpanserne. Den store bagdel hos hunnerne er et tegn på brunst, men da kønsdriften hos hannerne nedtoner deres aggressive sider, har mange hunner fundet ud af at snyde og udvikle en opsvulmet bagdel, selv om de ikke er i brunst! I denne falske brunstperiode, kan de lavere rangerende hanner være heldige at få lov til at parre sig med hunnerne. I den ægte brunstperiode er det kun den dominerende han, der får lov.

Tæt ved chimpanserne bag spisestedet Skovbakken bor Zoos to brunbjørne, Teddy fra 1998 og Louise fra 1997. De to bjørne er tæt knyttet til hinanden og har desuden en god kontakt og tillid til dyrepasserne, der karakteriserer de to bjørne som nogle af de bedste, de har oplevet at arbejde med. Bjørnene aktiveres med honning på træer, traktordæk, fiskekugler og lignende. Omkring december går de i hi og først hen ad februar/marts vågner de op til dåd igen. Der har af og til været bjørneunger i anlægget, men da det er svært at få ungerne afsat til andre zoologiske haver, forsøger man at undgå graviditet ved at udstyre hunnen med en såkaldt  p-stav, der virker omkring 3 år.

Fuglevolieren ved indgangen er fra 2004 og erstattede de ca. 20 små volierer, der ikke havde ændret udseende sidens havens åbning i 1935! I den store voliere er der mange arter sammen, og publikum har mulighed for at gå indenfor og kigge ind på fuglene uden at blive generet af trådnet. Den sorte farve i indkigs-rummet forhindrer normalt fuglene i at flyve ind i dette rum. I volieren kan i øjeblikket ses: kanariefugle, bæltefinker, diamantduer, zebrafinker, topdue, glansstær, violet toraku, silkestær og blodnæbsvæver. De arter, der er i volieren kan variere fra år til år.