Miljømålsætning

Aalborg Zoo vil, hvor det er teknisk og økonomisk forsvarligt: Fokusere på miljøemner energi, vand og affaldssortering.

Minimere forbrug af el, varme og vand ved optimering af nuværende anlæg, anvendelse af vedvarende energi samt tidligere (gen)anvendelse af regn- og procesvand.

Anvendelse af energibesparende køretøjer og arbejdsredskaber i den interne arbejdsgang.

I videst mulig omfang forsøge at anvende produkter, der har mindst mulig miljøpåvirkning i arbejdsprocesser for derved at mindske omfanget af miljøbelastning.

Hvor muligt anvende træ og tilsvarende byggematerialer fra bæredygtig skovhugst. For "eksotiske" træsorters vedkommende bør det sikres, at de på tilsvarende måde er fremstillet efter de mest miljørigtige metoder, hvilket i begge tilfælde kan ske efter forudgående henvendelser til leverandører.

Generelt tilstræbe, at leverandører motiveres til at anvende miljørigtige indpakning og emballage af de varer Aalborg Zoo modtager, og i det hele taget begrænse indpakning og emballage til det mest nødvendige materiale.

Ved fremtidige ny- og tilbygninger tilsikre, at nærværende målsætning opfyldes, således at såvel rådgivere som entreprenører gøres bekendte med de krav, der opstår som følge af miljøpolitikken for Aalborg Zoo.

 
 
 

DAZA
Jyllands attraktioner - topattraktioner
Som den første Zoo i verden er Aalborg Zoo blevet arbejdsmiljøcertificeret
European Association of Zoos and Aquaria