(Dolichotis patagonum)
Udbredelse: Lever på græsland (pampas) i det centrale og sydlige Argentina
Kropslængde: 50-75 cm.
Vægt: 9-15 kg
Parringstid: Hunnen er i brunst to gange om året i juni-juli og i september- oktober.
Kønsmoden: Hanner 1 år, hunner 60-70 dage.
Drægtighed: 90-93 dage.
Antal unger: Normalt 2-3, som fødes i en hule under jorden
Føde: Græs, blade og urter
Zoo-menu: Frugt og grønt, friske grene, hø, franskbrød/rugbrød, kaninpiller
Levetid: 10-15 år
Social adfærd: Maraer danner par for livet, og hannerne opretholder et territorium. Flere par kan dog godt dele samme hule, når de har unger. Hannen er meget aggressiv, når han beskytter sit territorium og sin hun mod andre hanner.
Status: Antallet af maraer er gået tilbage i mange områder. Det skyldes ødelæggelse af levesteder, samt konkurrence fra den indførte markhare (Den europæiske hare).
Vidste du at:
- Maraen tilhører samme gruppe gnavere som marsvinet.
- For at skræmme rivaler og andre uvedkommende væk, rejser maraen pelsen og smækker tænderne højlydt sammen.
- En mara kan komme op på 45 km/t, når den løber.
- Marahunnen har disevorterne siddende på siden af kroppen. Det betyder, at hun kan sidde og holde øje med evt. fjender, samtidig med at ungerne dier.
- Selvom maraerne lever i par, så kan flere par godt deles om en hule, når de har unger. Faktisk kan det ske, at hele 15 par deles om en hule, hvor de opfostrer deres unger.