(Python reticulatus)

Udbredelse: Sydøstasiens tropiske skove ved floder og søer.

Kropslængde: Op til 10 meter

Vægt: Op til 200 kg.

Forplantning: Æglæggende. Hunnen lægger normalt mellem 20 og 80 æg ad gangen. Netpythonen beskytter sine æg ved at sno sig omkring dem. Den kan endda ved at sitre med musklerne, udvikle varme, som hjælper til med udrugningen af æggene. Hunnen bliver liggende på denne måde i 80-90 dage inden æggene klækkes. Python slangerne er de eneste slanger, der "udruger" deres æg. Alle andre æglæggende slanger lægger deres æg og glemmer så alt om dem.

Føde: Pattedyr som hjorte, svin, hunde og rotter, men også fugle og krybdyr. Byttet gribes og holdes fast med munden, hvorefter slangen snor sig omkring byttet, som aflives ved at vejrtrækningen forhindres.

Zoo-menu: Kaniner. Får kun mad 1 -2 gange om måneden.

Levetid: Man ved ikke ret meget om hvor gamle slanger bliver. I fangenskab er det normalt at netpython bliver mere end 25 år gammel.

Social adfærd: Som alle slangearter lever netpythonen alene.

Status: Sårbar pga. omfattende jagt. Er truet mange steder.

Vidste du at:

• Der findes eksempler på at mennnesker er blevet ædt en netpython.
• Netpython menes at være den længste slangeart, der findes. Den tungeste slangeart man kender i dag, menes at være anakondaen.
• Der findes ca. 3000 forskellige slangearter.
• Netpythonen er som alle andre pythonslanger en kvælerslange.
• En netpython behøver kun at spise, hvad der svarer til dens egen vægt en gang årligt.