Dyreunger 2009

2009 har som sædvanlig budt på et væld af dyreunger. Den 13. februar kunne publikum for første gang i 10 år se en lille isbjørneunge i udeanlægget.  De fleste havde dog set ungen i forvejen, da man kunne følge dens liv lige fra fødslen (7.12.2008) via webkamera i fødehulen. Isbjørneungen er en han og har fået navnet Milak, der  på grønlandsk betyder ’plet’ – efter en hårløs plet, som den havde i panden i flere måneder efter fødslen. Milak, der vejede ca. 650 g ved fødslen, er nu omkring 8 måneder og en stor bjørn på omkring 70 kg. Han er blevet en dygtig svømmer/dykker og nyder at lege og udforske verden både til lands og til vands. Milak og mor Victoria kan stadig følges via web kamera i udeanlægget. 

I februar måned kunne publikum også få det første glimt af en lille kænguruunge, der tittede frem fra moderens pung. Det er svært at sætte alder på ungen, men i naturen viser ungerne sig for første gang i fem måneders alderen.

Her ses ungen nappe sig en bid af det grønne græs, mens den stadig sidder sikkert i pungen! En kængurunge vejer 1 gram og måler ca. 3 mm når den fødes!  I dag er kængurungen rimeligt stor og søger ikke længere skjul i mors pung. 

Februar bød også på unger hos vortesvinene i Den Afrikanske Landsby. Det er anden gang, der er kommet unger hos vortesvinene, som blev introduceret i Aalborg Zoo i 2006, hvor Den Afrikanske Landsby blev indviet. På grund af de store hjørnetænder skal selv leoparder og løver passe på, før de giver sig i lag med at nedlægge et vortesvin. De tre unger graver, gnasker og tumler i anlægget, hvor der næsten altid er fuld aktivitet.

Den 4. marts kom en velskabt girafkalv til verden. Aalborg Zoo deltager i det europæiske avlssamarbejde  på Rothchilds Giraf, hvor man gennem avl forsøger at opretholde en genetisk sund bestand i europæiske zoologiske hver. Hvis alt forløber som det skal, går den lille nye girafkalv en fremtid i møde i en anden europæisk zoo. Aalborg Zoo har bidraget til avlssamarbejdet med mere end 70 kalve i alt.

Den 16. Marts forøgede surikaterne flokken med 4 nyfødte medlemmer. Surikater er meget nysgerrige og livlige, så der er altid gang i flokken. Ungerne opdrages af hele flokken og må f.eks. lære af de voksne, at en melorm kan spises, før de tør sætte tænderne i den. Surikater er udbredt i det sydøstlige Afrika, hvor de holder til i underjordiske gange, som de selv graver. De lever i kolonier på op til 30 individer. I kolonien fordeles arbejdet således, at nogle er jægere, nogle passer unger og andre er vagtposter.

I april måned  blev der født 5 unger hos dværgmangusterne i Den Afrikanske Landsby. I en dværgmangustflok er der et meget strengt hierarki baseret på aldersgrupper. Øverst i hierarkiet findes lederparret med hunnen som øverste leder. Det er også kun lederen, der får unger - dog deltager hele flokken i ungernes opdragelse, lige som ved mange andre sociale flokdyr – f.eks. surikaterne, som også tilhører mangustfamilien. Ud over mennesket er dværgmangusterne de eneste pattedyr, der har en øverste leder, som nøjagtigt uddelegerer arbejdet og tager sig af de svage og syge.

  

I maj var det løvernes tur til at få unger. Endnu kan ungerne ikke ses i udeanlægget, da de større unger fra 2008 godt kan være for voldsomme i deres leg til, at de små kan klare det.

Siden dette blev skrevet er løveungerne blevet lukket ud i anlægget.

I juni måned kom der endnu flere unger i Den Afrikanske Landsby, idet flere af boergederne fik kid. I perioden fra d. 5. til 22. juni kom i alt 7 kid til verden,  fire bukkekid og tre gimmerkid. Det er første år med kid hos boergederne, da en ung han først for nylig blev indlemmet i flokken. Boergederne går frit i  et anlæg ved baobabtræet, og  publikum må gerne gå ind til dem – de kan lide at blive klappet.

Søløven Laura fødte tirsdag d. 7. juli en unge og kun fire dage efter lørdag d. 11. juli var det den anden hun, Anettes, tur til at bidrage med et medlem til flokken. Ungerne har det fint og er begyndt at bevæge sig rundt. Anettes unge er endda begyndt at svømme. Begge unger er hunner. Lauras unge har fået navnet Molly, og Anettes unge hedder Bertha. Når søløver har født, kommer de i brunst umiddelbart efter. Så Anette, som fødte lørdag, blev allerede parret af flokkens han, Oskar, om onsdagen, dvs. kun fire dage efter fødslen. Så i søløvernes verden er der bestemt ikke tale om at ”komme sig” efter fødslen. Om ca. 11 måneder vil Anette føde en ny unge. 

I Sydamerika-afdelingen fik edderkopaben Cecilie sin 3. unge d. 20. juli. Ungen menes at være en hun, men det kan være svært at bestemme kønnet, da hunner og hanner ligner hinanden som små, idet hunnerne har en forstørret klitoris.Med tiden bliver hannernes kønsdele ikke at se udvendigt, så først når hannens penis ’bliver væk’ kan man være helt sikker på kønsbestemmelsen. 

Flere  andre dyr i Sydamerika-afdelingen har fået unger, nemlig, mara  (Sydamerikas svar på hare), kapivar (også kaldet flodsvin, verdens største gnaver) og sumpbæver, og som noget ekstraordinært er der også kommet unger hos bæltedyr og myresluger.

Bæltedyrsungen kom til i slutningen af juni, men den opholder sig for det meste i hulen sammen med moderen, og den er ret sky. Det er første gang, det er lykkedes bæltedyrene af få levedygtige unger.

Myreslugerungen kom til verden d. 9. august, og tilbringer det meste af sin tid gemt i moderens pels. På billederne ses den henholdsvis holde godt fast i pelsen på moderens ryg – og i et øjeblik  løfte hovedet og kaste et blik på verden udenfor mors ryg. Myreslugerungen var en stor overraskelse og en lille sensation, da der aldrig før har været født unger hos myreslugerne i Aalborg Zoo. Dyrepasserne var særligt overraskede, da myreslugerhannen var blevet aflivet for nogle måneder siden p.g.a. en uhelbredelig sygdom – men forinden havde han heldigvis nået at give liv til en lille ny myresluger.