Isbjørneanlægget

Isbjørneanlægget fra 1999 er stadig blandt verdens bedste anlæg til isbjørne. Det er primært designet med udgangspunkt  i dyrenes adfærd, og sekundært er det tilpasset, så det også imødekommer publikums ønsker om at opleve dyrene på en spændende måde. Anlægget har otte indkig for publikum, hvor man kan opleve isbjørnene både på land og i og under vand. Ved indkiggene er der glasruder, således at publikum kan komme meget tæt på dyrene. Selve vanddelen fylder meget i anlægget og giver mulighed for at fodre med bl.a. levende ørreder. Dette er en rigtig god aktivering af dyrene og samtidig en god oplevelse for publikum. Dyrepasserne skjuler ofte kød og fedt rundt i anlægget for at stimulere og aktivere dyrene, og landdelen består af småsten, der giver bjørnene rig mulighed for at grave.  Der er to anlæg adskilt af en grav, så man dels kan adskille hannen fra en hun med unge samt ved rengøring. Staldene er skjult for publikum, men livet bag kulisserne kan følges via overvågnings-TV ved anlægget. I tilknytning til anlægget er der også en fangsthytte, der ser ud som hytterne på nordøst Grønland. På denne måde forstærkes fornemmelsen af at opleve dyrene så autentisk som muligt.

I anlægget bor to voksne isbjørne og to unger:

MALIK som er født i Aalborg Zoo den 19. december 2000. Far, Nanok, og mor, Nuka, er begge døde.
VICTORIA som er født i Rostock Zoo den 12. december 1996. Hun kom til Aalborg Zoo den 22. juli 1998.
Isbjørneungen MILAK som blev født den 7. december 2008. Moder: Victoria, fader: Felix, udlånt fra Nürnberg Zoo (tilbagesendt 22. april 2010)
Isbjørneungen AUGO som blev født den 20. november 2010. Moder: Malik, fader: Felix, udlånt fra Nürnberg Zoo.

Da Milak blev født var det lidt af en verdenssensation, da han kunne følges på webcam i fødehulen fra den første dag i hans liv. Mange mennesker over hele verden fulgte med i den lille nye isbjørneunges liv, og det blev stor en succes, at webcam fra isbjørneanlægget siden er blevet en fast bestanddel af Aalborg Zoo. Da Augo blev født i 2010, kunne man på samme måde følge ham i fødehulen og siden i udeanlægget. De to isbjørneunger har fået mange fans verden over, og det er ikke sjældent, der kommer gæster fra udlandet for at besøge de to unger, som de har fulgt siden fødslen.

Læs mere om isbjørneungerne. Eller besøg dem på webcam.

Isbjørne kræver megen aktivering for ikke at udvikle stereotyp adfærd, og dyrepasserne har travlt med at finde på nye spændende måder at beskæftige dyrene på. Der graves eksempelvis mad ned, smøres fedt eller honning på klipperne, eller der fodres med levende fisk. Desuden aktiveres bjørnene med bildæk, bolde eller andet legetøj – isbjørne er meget nysgerrige og legesyge! For at holde dyrene på mærkerne må der hele tiden fornyelse til, og rutiner må undgås.
I naturen æder isbjørne primært sæler, men de er som alle bjørne altædende, og i Zoo står menuen derfor også på frugt og  grønt, så synet af en isbjørn, der gnasker på æbler eller gulerødder er ikke usædvanligt! Primært fodres isbjørnene dog med hestekød og fedt. (læs mere i dyreleksikonet)

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web