Der er i øjeblikket fuld gang i kedlerne på Søgaards Bryghus på C.W. Obels Plads i Aalborg, idet der her arbejdes på at få en jubilæumsøl klar til Aalborg Zoos 75 års jubilæum som fejres i påsken.
”En jubilæumsøl fra Aalborg Zoo burde jo næsten smage af dyr, men vi har nu valgt en øl som er let at gå til og som jeg er overbevist om, at langt de fleste vil kunne lide” siger Claus Søgaard fra Søgaards Bryghus, som glæder sig meget til at smage det færdige resultat.
Aalborg Zoos Jubilæumsøl forventes at være færdig og hældt på flasker sidst i marts måned og vil blive præsenteret i forbindelse med åbningen af zoos jubilæum lørdag d. 27. marts.
Jubilæet fejres med et stort arrangement som finder sted fra 27.marts til 2. påskedag.