16-12-2010

Aalborg Zoos isbjørneunge går verden rundt
 

Aalborg Zoos isbjørneunge, som blev født d.20. november 2010, har skabt stor opmærksomhed omkring Aalborg Zoo og står dermed ikke tilbage for sin storebror Milak, som jo i 2009 fik sat zoo i Aalborg på verdenskortet. 

Ungen ligger lige nu trygt og godt i fødehulen sammen med sin mor Malik og opdager dermed ikke al den opmærksomhed, der er rettet mod den.  I vinterperioden har Aalborg Zoos hjemmeside normalt et par tusinde unikke besøg om ugen, men siden ungen kom til verden har det tal konstant ligget mellem 15 og 20.000 unikke besøg om ugen. De besøgende på zoos hjemmeside kommer fra mere end 75 lande verden over og spreder sig fra store dele af Sydamerika til Afrika, Australien, Kina og ikke mindst Japan, hvor 500 japanere jævnligt følger med i ungens opvækst på den anden side af jordkloden.

”Vi er glade for den fantastiske opmærksomhed, vi får lige nu. Vi oplevede det samme i 2009 med Milak og netop det år udviklede sig jo til at blive et rekordår for os, så vi håber, at historien gentager sig” siger Aalborg Zoos bestyrelsesformand Arne Schade.

Isbjørneungen trives i bedste velgående og vejer nu ca. 2 kg og har altså 4-doblet sin vægt siden fødslen. Ungen er begyndt at blive mere aktiv, men ligger det meste af tiden sammen med sin mor. I løbet af nogle uger vil den dog begynde at bevæge sig mere rundt i hulen, og der vil så være en unik mulighed for at se ungen i fuld vigør. Hvis alt går som forventet vil ungen forlade hulen midt i februar måned og derefter tage de første skridt ud i isbjørnenes udeanlæg.

Følg med på webcam - du kan også følge ungen på facebook

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web