29-10-2010

Kære Gæst

I den mørke tid, der venter forude, har vi et lille lyspunkt på programmet. I weekenden den 13. og 14. november er der Bedsteforældrenes Dage, hvor børn til og med 11 år kan komme gratis i Aalborg Zoo sammen med deres bedsteforældre (der har billet eller årskort). Heksen Dannie Druehyld fortæller historier og skal nok sørge for, at uhyggen breder sig på en rigtig hyggelig måde! Lørdag bidrager Marianne Skjold desuden med historier fra sin børnebog: "Cirkus Bravo".

Til årskortholdere har vi  en lille solstrålehistore: Nu er det nemlig igen muligt at komme gratis i Odense Zoo og Givskud Zoo med et årskort fra Aalborg Zoo!

På dyreområdet har vi en ny video, der viser, at de fire måneder gamle tigerunger trives godt - deres appetit er stor, ligesom deres nysgerrighed! 

Hvis du er heldig, kan du nu se den røde pandaunge, der blev født i juli måned. Indtil nu har den levet i skjul i hulen, men for nylig er den begyndt at udforske verden udenfor.

Næste nyhedsbrev vil udkomme den 11. november.

Med venlig hilsen
Aalborg Zoo

 

Klik for at se video

Bedsteforældrenes Dage 13.-14. november
Mød heksen Dannie Druehyld 

Kom og oplev heksen og dyr i mørke - i "skumringsrummet" - og få sat dine sanser på arbejde. Vinter er mørketid, og især i gamle dage kunne det godt opleves som ”uhyggetid”. Dannie Druehyld fortæller historier om dyr brugt i hekseverdenen og vil også vise, hvordan man laver sin egen magiske amulet. Forfatteren Marianne Skjold kommer lørdag og fortæller gode historier ud fra sin børnebog: ”Cirkus Bravo”.

Bedsteforældre - med billet eller årskort - kan tage børnebørn til og med 11 år gratis med i zoo denne weekend.


Læs mere her

 



Årskortholdere får fordel tilbage!

Aalborg Zoo har genoptaget årskortsamarbejdet med Odense Zoo og Givskud Zoo. Derfor kan alle årskortholdere fra Aalborg Zoo nu komme gratis ind i både Odense Zoo og Givskud Zoo. Ordningen omfatter dog ikke København Zoo som tidligere.

Se priser på årskort og læs om alle de andre fordele, der er som årskortholder.

 

 



Den røde pandaunge er ude af hulen

I juli måned fik de røde pandaer en unge, der hidtil har levet som huleboer skjult for publikum. Men nu er ungen, der er en lille hun, blevet stor nok til at prøve livet uden for den trygge hule.

Her ses ungen kigge nysgerrigt ned fra en trætop - pandaernes foretrukne opholdssted i anlægget. Næste gang du kommer på besøg i Zoo, vil du måske opdage, at du bliver grundigt studeret af et par interesserede øjne inde mellem bladene!

Læs mere om årets dyreunger her.

 



Små tigerunger - stor appetit!

Tigerungerne er nu 4 måneder gamle. De trives godt, og deres appetit er stor - ligesom deres nysgerrighed!

Se video her eller klik på billedet

Følg også ungerne på webcam.

 

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web