09-12-2010

Kære Gæst

Hvem trives med masser af sne og kulde? Det gør isbjørnene naturligvis, og i isbjørneanlægget, hvor sneen ligger tykt, har ingen det sjovere end Milak, der lige er blevet to år. Vi har samlet et nyt billedgalleri med fotos af Milak, lige fra han lå i fødehulen og frem til i dag, hvor han er blevet en stor, flot bjørn. I fødehulen ligger nu en ny lille isbjørneunge ca. 3 uger gammel, og den ser ud til at klare sig fint. På webcam kan man se isbjørnene - og specielt Milak - tumle sig i snedriverne, og i fødehulen kan man se og især høre, at der er masser af krudt i den lille ny!

Er du på vintertur i Zoo, kan du undervejs varme dig i savannestalden, hvor du kan stifte bekendtskab med Tristan, Aalborg Zoos nye avlshan hos antilopearten stor kudu.

Mangler du en god julegaveidé, er et årskort til Alborg Zoo måske et bud? Med et årskort til Aalborg Zoo får du nu seks årskort i et! Samt en lang række nye fordele, bl.a. to årlige guidede ture i Aalborg Zoo og mulighed for at tage en ven med gratis til den årlige årskortweekend.

Husk også Aalborg Zoos traditionelle julegave: gratis entré til alle den 24. december fra kl. 10-13!

Næste nyhedsbrev vil udkomme den 20. december.

Med venlig hilsen
Aalborg Zoo

 

Klik for at se video

Begge isbjørneunger trives! 

Vi er glade for at fortælle, at den lille ny isbjørneunge, der blev født den 20. november, ser ud til at klare sig godt. Malik har masser af mælk og passer den helt, som hun skal.

Vores "gamle" isbjørneunge Milak fyldte 2 år den 7. december, og i den anledning har vi samlet en række billeder af Milak, lige fra han lå i hulen og frem til i dag, hvor han er ved at blive en stor, flot bjørn. - Han vil dog være unge lidt endnu, da isbjørne først bliver kønsmodne i 3-4 års alderen.

Se billedgalleri her.

 



Ny antilopetyr til Aalborg Zoo

Tirsdag 7/12 fik Aalborg Zoo en ny tyr af antilopen stor kudu. Han blev født i september 2009 i Blijdorp Diergaarde i Rotterdam og er således kun 14 måneder gammel, men det er en fin alder til at introducere hanner til en ny flok. Det er meningen, at han skal sikre den fremtidige avl af denne store, smukke antilope i Aalborg Zoo. Den nye tyr, Tristan, kan ses i zoos store, smukke savannestald hele vinteren over, og til sommer ude på den store, åbne savanne sammen med giraffer, zebraer, oryxantiloper og strudse.

Læs mere her.

 



Et årskort til Aalborg Zoo er 6 årskort i ét
- en  julegave, der luner året rundt!

Med et årskort til Aalborg Zoo får du en lang række fordele: fri entré til Aalborg Zoo, Odense Zoo, Givskud Zoo, Ree Park - Ebeltoft Safari, Knuthenborg Park & Safari og Danfoss Universe. Desuden får du bl.a. mulighed for at deltage i to årlige guidede ture i Zoo, at tage en ven gratis med i zoo til den årlige årskortweekend, ligesom du får tilbud på rejser og kan deltage gratis i foredrag arrangeret af Aalborg Zoo. Du kan også låne trækvogne gratis. Som tidligere får du også 10% rabat på varer i ZooShoppen og 15% rabat på entrébilletten til en lang række danske zoologiske haver og akvarier. Den årlige grillaften er også stadig på programmet.

Se alle årskortfordelene her.

Årskort samt gavekort til årskort kan købes direkte i webshoppen. 

 



Juleaftensdag i Aalborg Zoo
- fri entré fra kl. 10-13

Oplev julestemningen i Aalborg Zoo. Traditionen tro holder Zoo åbent fra kl. 10-13 med gratis entré for alle. Der vil blive afholdt to gudstjenester på savannen ved præst Loa Mortensen. Julemusik med Sct. Mariae Skoles BigBand og sanger Lærke Alrøe.

 

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web