28-05-2010

En zoologisk have huser meget andet end store dyr, og Aalborg Zoo har lige fået en lille bestand af en ny, meget smuk art fugleedderkop. Som det er normen for hvirvelløse dyr, har arten ikke noget dansk navn, men dens latinske navn er Poecilotheria metallica. Navnet Poecilotheria er sammensat af to oldgræske navne poikilos (plettet) og therion (uhyre), for alle edderkopper i slægten Poecilotheria er meget smukke med en masse striber og prikker, ofte på en grå og hvid baggrund. Men denne art er anderledes, for navnet metallica hentyder til, at den er helt blålig med et meget smukt metalagtigt skær. 

Poecilotheria-edderkopperne er en gruppe store, trælevende fugleedderkopper, der findes i Indien og på Sri Lanka. Som andre trælevende fugleedderkopper har de en ret slank krop, lange ben og store puder på fødderne. Disse puder består af meget små, tætsiddende hår, og gør edderkoppen i stand til, at klatre med stor fart og smidighed – de kan faktisk løbe op ad en glasrude!
I naturen lever Poecilotheria metallica oftest i træer, hvor de laver et tæt spind, hvor de sidder og lurer på bytte om natten. De lever mest af store insekter og små øgler.

Dyrene kan holdes sammen i fangenskab, hvis man giver dem et stort bur og masser af gemmesteder. Hannen udfører en meget imponerende trommedans, når den kurtiserer hunnen, og hunnen svarer ved at vippe med benene. Efter 1½ måneds tid laver hunnen en stor, meget stærk pose af spind, en såkaldt ægsæk, hvor æggene ligger godt beskyttede indeni. Ungerne kommer frem efter et par måneder, og det tager typisk 3-5 år før de har nået voksenstørrelse.

De smukke edderkopper kan ses i Aalborg Zoos tropehus.

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web