Aalborg Zoo har en fin, sund bestand af rensdyr, herunder nogle unge hanner. De har nu nået en alder, hvor de er begyndt at markere sig overfor hinanden – men de er dog smarte nok til ikke at spille store overfor flokkens imponerende fører-han. Natten mellem onsdag og torsdag havde de været oppe at slås, hvilket foregår ved, at de støder gevirerne sammen og skubber og vrider med hovedet for at tvinge hinanden baglæns. Den stærkeste vinder. Gevirerne har mange takker og grene, så de rigtigt kan gribe ind i hinanden, og det er vigtigt. For hvis dyrene ikke havde ordentligt fat, kunne geviret måske smutte og trænge ind i kroppen på en af dem.

Dyr skader normalt ikke hinanden voldsomt i den slags rituelle kampe. Ulempen er bare, at gevirerne netop kan få rigtigt godt fat i hinanden, og zoos unge hanrener havde faktisk fået deres gevirer flettet så eftertrykkeligt sammen, at de skulle saves fri af hinanden! Den slags sker også af og til i naturen og kan være meget farligt. Hvis ikke de to bukke kan komme fri af hinanden igen, risikerer de at dø af sult eller blive et let bytte for områdets store rovdyr som f.eks. bjørn, ulv eller sågar jærven.

Rensdyret er en meget usædvanlig hjort, for det er den eneste af alle de ægte hjorte, hvor både han og hun får gevir eller opsats, som de retteligt hedder. Hannernes gevirer er dog langt de største og kan virkeligt blive imponerende hos ældre hanner. Geviret afstødes om vinteren, og i løbet af forår og sommer vokser et nyt gradvist ud. Geviret er lavet af hornstof, lidt ligesom negle, og dyret skal indtage en mase føde med mange vigtige mineraler for at kunne opbygge et stort gevir hvert år.