Liv og glade dage i lemurernes nye anlæg

Katta lemurerne er flyttet fra orangutanghuset og op ved siden af fuglevolieren. Til at starte med skulle flokken vænne sig til indeanlægget. Da foråret endelig tog fat, blev sluserne lukket op til det store udeanlæg, hvor lemurerne nu udforsker hver en krog. Det er en fornøjelse at kigge med!

Flokken består af seks medlemmer. En lederhun og hendes to voksne hununger, samt en han. I slutningen af marts måned blev lemurflokken forøget med to medlemmer, da to af hunnerne fik hver deres unge.

I naturen lever katta lemurer i flokke på 5-30 dyr. Kernen består af en gruppe af beslægtede hunner med en streng rangorden. Det er lederhunnen, som bestemmer, hvor og hvornår flokken skal flytte sig til et nyt sted. For at undgå indavl, er det hunungerne, der bliver i flokken, mens hanungerne må skifte til en anden flok, inden de bliver kønsmodne. I en lemurflok hjælper alle hunner med til pasningen af unger for at øge ungernes overlevelseschancer.

Modsat de fleste andre dyr, som lever i flok, er det hunnerne, der bestemmer i en lemurflok. Hvis der er mangel på vand og føde, er det hunnerne, som får først. Der er også hierarki blandt hannerne. Hannerne er kendte for at lave de såkaldte ”duftkampe” enten når de møder hanner fra en naboflok, eller når de skal kæmpe om, at få lov til at parre hunnerne i deres egen flok. De gnider deres haler ind i et ildelugtende sekret fra en kirtel på indersiden af deres håndled og svinger halen foran hinanden. Hvis lugten ikke er nok til at skræmme modstanderen væk, ender det i en fysisk slåskamp. Der findes ca. 35 arter af lemurer, som i mere eller mindre grad regnes for at være udryddelsestruede. Lemurer lever kun ét eneste sted i verden – på Madagaskar, hvor de har været isoleret i flere tusinder af år. Fældning af skove er med til at fjerne lemurernes leveområder, men også jagt for kødets skyld truer lemurerne.