Mælkefrøen – en sjov trælevende frø

Aalborg Zoos tropehus har en bestand af den store, flotte mælkefrø. Mælkefrøen lever i træer og buske i Sydamerikas regnskove, og færdes næsten ikke på jorden. Den kan blive op til 10 cm lang, og som andre trælevende frøer er den slankt bygget med lange ben og store sugeskiver på tæerne til, at holde sig fast på blade og grene med. Men den har også svømmehud mellem tæerne, og frøen anvender fødderne som en slags faldskærm, når den springer rundt i trækronerne.

Mælkefrøen er meget smuk med et mønster af gråbrunlige og hvide eller flødefarvede mønstre, men det er ikke derfor den har fået sit navn. På ryggen har den nemlig en række kirtler, der kan udskille et hvidligt sekret, hvis frøen føler sig truet. Sekretet er giftigt, og smager rigtig grimt, så fjender lærer snart, at frøen ikke udgør et godt måltid. Sekretet kan dog også bruges som værn mod udtørring, for som alle frøer er mælkefrøens hud tynd og let gennemtrængelig for vand.

Mælkefrøer formerer sig også i træerne, og i regntiden sidder hanner og kvækker for, at tiltrække en hun. Som mange andre løvfrøer lægger mælkefrøen ikke sine æg i vandpytter på jorden, men derimod i små vandansamlinger i træhuller og de mange epifytiske planter, der vokser på regnskovens træer. Tit sidder hannerne faktisk selv i disse små vandansamlinger, når de kvækker, og det hule træ kan i så tilfælde virke som en forstærker. Æggene klækker snart til små haletudser, der lever af alger, men de lever i vid udstrækning også af de æg, som andre mælkefrøer lægger i samme vandansamling, så haletudserne er faktisk kannibaler. Efter forvandlingen forlader de små frøer vandansamlingen, og begiver sig op i træerne.