12-12-2010

Ny antilopetyr til Aalborg Zoo

Tirsdag 7/12 fik Aalborg Zoo en ny tyr af antilopen stor kudu. Han blev født i september 2009 i Blijdorp Diergaarde i Rotterdam og er således kun 14 måneder gammel, men det er en fin alder til, at introducere hanner til en ny flok. Det er meningen at han skal sikre den fremtidige avl af denne store, smukke antilope i Aalborg Zoo, da den tidligere tyr måtte aflives sidste år på grund af betændelse i underkæben.

Den store kudu er en af verdens største antiloper, og voksne tyre kan veje over 250 kilo og deres imponerende spiralsnoede horn kan blive langt over 1 m lange, og er et glimrende forsvar mod rovdyr, men bruges primært til, at imponere hunner og slås med rivaliserende hanner. Kuduen er brunlig i farven med fine snehvide striber langs kroppens sider, og den har meget lange ben og meget store, trompetformede ører. Den lever på savanner og åbne skovområder i det østlige og sydlige Afrika, og her er der masser af fjender, f.eks. løver, leoparder, vildhunde og plettede hyæner, og kuduens store ører og meget sky natur gør, at den ofte opdager fjender før, de kommer for nær. Så tager de lange ben over, for kuduen er tilpasset til, at kunne løbe meget hurtigt, og derved undslippe fjender.

Den nye tyr, der for øvrigt lyder kælenavnet Tristan, kan ses i zoos store, smukke savannestald hele vinteren over, og til sommer ude på den store åbne savanne sammen med giraffer, zebraer, oryxantiloper og strudse.

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web