Se den videnskabelige afhandling her

Aalborg Zoos chefzoolog Dr. Per Christiansen har sammen med Dr. Andrew Kitchener, direktør i National Museums of Scotland i Edinburgh, for nylig offentliggjort en videnskabelig afhandling om træleoparden i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift Mammalian Biology

Afhandlingen handler om træleopardens videnskabelige definition og dens videnskabeligt anerkendte navn, baseret på udvælgelse af et såkaldt type-eksemplar. Alle levende organismer, der er kendt af videnskaben, har et videnskabeligt navn, der består af et slægtsnavn forrest og et artsnavn bagved. Disse er ofte hentede fra enten Latin eller Oldgræsk. Løven hedder f.eks. Panthera leo, og Panthera er slægtsnavnet, som løven deler med andre store katte, f.eks. tiger (Panthera tigris) og jaguar (Panthera onca). Artsnavnet leo er det derimod kun løven, der har indenfor katte-slægten Panthera. Det er et meget elegant og virkningsfuldt system, der kaldes for biologisk klassifikation eller taksonomi, og blev opfundet i 1700-tallet af den svenske naturhistoriker Carl von Linné (1707-1778), og er videreført frem til i dag. Denne måde er alle videnskabelige navne bygget op på for alle Jordens kendte organismer fra bakterier til blåhvaler. Taksonomien er læren om inddelingen af Jordens liv, og er grundstammen i meget forskning, f.eks. indenfor økologi, populationsbiologi og evolutionsbiologi.

De færreste mennesker er dog klar over, at det videnskabelige navn ikke knytter sig til en dyre- eller planteart, men til ét bestemt eksemplar, nemlig det eksemplar, som forskeren, der gav ophav til navnet, arbejdede med. Disse særlige eksemplarer kaldes for type-eksemplarer, og er videnskabeligt set meget værdifulde, for de definerer simpelthen videnskabeligt, hvad den pågældende art i det hele taget er for noget, hvorfor den er anderledes end allerede kendte arter, samt hvor den lever og har sin udbredelse. Hvis disse eksemplarer går tabt eller ikke er ordentligt definerede, kan det være et alvorligt problem for taksonomien, og også for andre videnskabsgrene. Indtil for omkring 100 år siden tænkte naturhistorikerne imidlertid ikke på, at et navn skulle knyttes til et bestemt eksemplar, så mange gamle navne er derfor dårligt definerede. I mange tilfælde kan man spore den eller de eksemplarer, der gav ophav til artsnavnet, i de store museers videnskabelige samlinger. Så kan man oprette et nyt type-eksemplar, der er bedre defineret efter moderne metoder. Men andre gange kan man ikke, og dette alvorlige problem var faktisk til stede hos den smukke, store kat træleoparden (Neofelis nebulosa), der lever i Sydøstasiens regnskove, hvor den jager aber, vildsvin og hjorte.

Neofelis nebulosa (eller Felis nebulosus, som man dengang kaldte den), blev i 1821 beskrevet meget kortfattet af den engelske naturhistoriker Edward Griffith (1790-1858) ud fra et eksemplar, der var kommet til menageriet Exeter Exchange i London omkring 1817, men som kun havde overlevet i nogle få uger. Edward Griffith havde ikke selv set dyret, men havde kun tegninger af det, lavet af en bekendt, Major Charles Hamilton Smith. Griffith vidste stort set intet om dyret, heller ikke hvor det egentlig kom fra, hvor stort, det var, eller hvordan, det levede i naturen. Christiansens og Kitcheners undersøgelser har vist, at der faktisk slet ikke findes noget type-eksemplar af Neofelis nebulosa, for dyret, Griffith beskrev, blev lavet til hatte for dyrepasserne, da det døde, og selve kroppen blev smidt væk. Dermed har den berømte træleopard, der også findes i mange zoologiske haver, faktisk ikke et videnskabeligt anerkendt navn eller en videnskabelig definition! Det er der nu rådet bod på ved, at de to forskere har udvalgt et eksemplar fra det Naturhistoriske Museum i London, der er meget lig det, Griffith i sin tid beskrev, og i detaljer beskrevet skindet, kraniet og tænderne, og sammenlignet det med andre store katte, især andre træleoparder fra hele Sydøstasien. Dermed er træleoparden nu endeligt blevet videnskabeligt defineret og navngivet, og en alvorlig knast i kattenes taksonomi er blevet løst.