22-09-2011

Sjælden familieforøgelse i Aalborg Zoo
- fire unger hos Fijileguanerne!

For snart tre uger siden udklækkedes fire unger af den meget truede Fijileguan i Aalborg Zoos Tropehus. Æggene blev for 130 dage siden placeret i rugemaskine, og efter den lange ventetid kom der heldigvis fire livskraftige unger ud af deres skaller sidst i august. Aalborg Zoo er den eneste zoo i landet, der kan præsentere denne meget truede øgle, og det er første gang nogensinde, at det inden for landets grænser er lykkedes at opdrætte Fijileguanen.

 
Fijileguanen er en mellemstor, smuk leguan, der i naturen kun findes på de sydøstlige Fijiøer. Den regnes for meget truet, og i naturen findes formentlig ikke mere end omkring 10.000 individer i alt. Den forekommer også på Tonga, men menes her at være indført af mennesker.Dyrene kan blive over en halv meter lange, hvoraf halen udgør det meste, og de lever i naturen mest i træerne. Dyrene lever i mange forskellige slags skove fra højlands-regnskove til sump og mangroveskove langs kysten.

Fijileguanen er dagaktiv og sidder på grene og varmer sig i solen eller holder øje med fjender eller andre leguaner, der forsøger at snige sig ind på territoriet. Hannen er meget territorial og vil forsvare sit territorium ved, at ”skrue op” for sin grønne farve og nikke voldsomt med hovedet, men hvis ikke det virker, tyer de gerne til fysisk vold med bid og slag med halen. Leguanerne er planteædere og lever af blade, blomster og frugter - især fra Hibiscus træer. Hannen kurtiserer hunnen med hoved-nikken og ved at slikke hende på ryggen eller forbenene. Hunnen lægger 3-6 æg og bevogter ofte æggene, hvilket er ret usædvanligt for leguaner.


 

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web