23-04-2010

D. 7. Marts 1985 var en helt særlig og skelsættende dag for Aalborg Zoo. Denne dag for 25 år siden åbnede Skoletjenesten dørene for skoleelever for første gang. Formidling af dyr, natur og zoologiske havers arbejde var sat på dagsordnen.

Tanken med Skoletjenesten  var at kunne tilbyde alle skoler i den daværende Nordjyllands Amtskommune en biologiundervisning, som den enkelte lærer ikke havde mulighed for at praktisere i skolen, og til dette formål stillede Aalborg Kommunes Skoleforvaltning en lærer til rådighed.

I skriftet fra Aalborg Zoos 50 års jubilæum ”Zoologisk Have  50 år på Bejsebakken” står: ”Undervisningen skal bygge på de oplevelser og erfaringer, eleverne kan få gennem studier af levende dyr.” Og det er netop, hvad Skoletjenesten, som i dag er Nordjyllands  største og vildeste skole, stadig bygger på. Som Susanne Solskov, formidler,siger: ”I dag vil vi nok udtrykke det anderledes. Når eleverne kommer til undervisning, handler det om at give dem nære, sansemæssige oplevelser med dyrene. Disse oplevelser giver anledning til en masse spørgsmål, og vi kan komme rigtig langt omkring i den biologiske verden. I den sidste ende håber vi at kunne give eleverne viden om og holdninger til dyr og motivere dem til at passe på vores natur.”

I dag modtages 9.000-10.000 elever årligt til undervisning i Aalborg Zoos Skoletjeneste, og der er ansat 3½ formidler til at varetage formidlingen.

Et jubilæumsår

I bededagsferien, 30. april - 2. maj, bliver dørene slået op til Skoletjenesten, og Aalborg Zoos gæster har mulighed for at kigge indenfor og opleve atmosfæren blandt dyr, skind, kranier og mange andre spændende ting.

Da Aalborg Zoo som bekendt kan fejre 75 års jubilæum, og Skoletjenesten fylder 25 år, kan man deltage i en lille ”Tip en 75’er” quiz, hvor hovedpræmien er en guidet tur i Zoo for 2 voksne og op til 3 børn. Svarene på spørgsmålene kan man finde i Skoletjenestens lokaler blandt alle de spændende ting og sager.

Skoletjenesten holder åben alle tre dage i bededagsferien kl. 11-16.

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web