Sydamerikanske pampasharer fra København

To nye patagonske maraer er ankommet til Aalborg Zoo fra København Zoo, hvor de skal indgå i ynglegruppen på den sydamerikanske pampas. Maraen er en stor, op til 11 kg tung gnaver, der er vidt udbredt i Sydamerika, især på de store græsstepper (pampassen) og i åbne skovområder, hvor de tit færdes sammen parvis men også i store flokke på over 50 individer. Maraen er brunlig på oversiden og gråhvid på undersiden, og har en kort, kraftig krop, et kaninagtigt hoved, og lange, stærke bagben, og man ser dem tit både gå og hoppe af sted. Dette får mange til at tro, at maraen er en slags hare eller kanin, men maraen tilhører gnaverfamilien, ligesom mus, rotter, bævere, marsvin og så videre, mens kaniner og harer tilhører en anden pattedyrgruppe. Man kalder faktisk maraen – lidt fejlagtigt – for pampasharen.

Gnaverne er kendetegnede ved, kun at have to fortænder i over og undermunden (mange andre pattedyr har op til 6), men de er til gengæld også meget store, og de er tilmed rodåbne, dvs. at tænderne kan vokse hele livet igennem. Over- og undermundens fortænder slides mod hinanden, og bliver med tiden meget skarpe, ligesom en skarpt slebet mejsel, og denne tilpasning sætter gnaverne i stand til, at gøre kål på alskens ting. Bæveren kan således fælde småtræer med sine fortænder. Maraen er dog mere fredelig, og nøjes med, at æde græsser, rødder og knolde og forskellige slags frugter. Maraen er generelt monogam, og en han og hun danner par for livet. De får ofte to unger ad gangen, men kan få helt op til 4 kuld hvert år. Ungerne gemmes af vejen i et underjordisk bo i sikkerhed for fjender, som de voksne dyr nogle gange selv graver, men de stjæler også tit boet fra de gravende jordugler, der er almindelige mange steder i Sydamerika. Flere par kan sagtens have deres unger i samme bo, men ellers kan maraer godt være territoriale. Her i vinter går Aalborg Zoos maraer inde i Sydamerikahuset, men til foråret kommer de ud på pampassen sammen med myreslugerne.