06-02-2012

Tre nye vortede svin i Aalborg Zoo

I Den Afrikanske Landsby i Aalborg Zoo er der kommet 3 små grislinger hos havens vortesvin

I sidste uge fik Aalborg Zoos vortesvin unger, et kuld på 3, velskabte vortede grisebasser, der hygger sig inde i den lune savannestald. Ungerne har hidtil holdt sig til fødehulen, men er nu begyndt at bevæge sig mere rundt i deres anlæg og kan dermed også opleves af publikum.

Vortesvinet er et af verdens største svin, og store hanner kan veje helt op til 150 kilo. De lever vildt på savanner og åbne græsstepper i store dele af Central-, Øst- og Sydafrika, hvor de æder græs, blade og kviste, og roder med deres stærke tryner efter knolde og rødder. Som andre svin er de dog altædende og sætter derfor også gerne tænderne i æg, mindre krybdyr og fugle og ådsler. De lever i mindre grupper og søger genre tilflugt i store jordhuler, som de selv graver.

Vortesvin får typisk 2-4 smågrise, men af og til op til 8.

Ornen er en imponerende kraftkarl, og navnet vortesvin stammer fra fire store vorter/knolde på hans tryne, som bruges til kamp mod andre orner. Overmundens hjørnetænder er enorme, ofte over 20 cm lange, og vokser opad. Sammen med undermundens hjørnetænder udgør de et formidabelt våben i kampe mellem ornerne, men også et effektivt forsvar mod rovdyr, sågar løver.

 

Åbningstider
Maj, hverdage:10-18
Weekend/ferie: 10-19
Indgang lukker en time før.
Se årets åbningstider

Billetpriser:
2.1.-31.5.
Voksne:
Børn 3-11 år:
Børn 0-2 år:
Studerende:
Seniorer 65+:
Grupper +20:
140,- kr.
85,- kr.
0,- kr.
110,- kr.
115,- kr.
110,- kr.

 
Følg dyrene året rundt for under en krone om dagen. Læs mere her. Eller køb direkte i webshoppen. 


Nyheder
Se vores nyhedsarkiv

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Telefon 96 31 29 29
info@aalborgzoo.dk

Find vej

Ultimate Web