Unger hos kejsertamarin

Kejsertamarinen er en sjov, lille floklevende abe fra den sydvestlige del af Amazon-bassinet i Sydamerikas tætte regnskove. Den er omkring 25 cm lang med en op til 35 cm lang hale, som kan bruges som en ekstra hånd, når dyrene klatrer, og kroppen er støvet gråbrun. Det, der for alvor har givet dyret sit usædvanlige navn, er det store, hvide overskæg, som man mente, lignede det store cykelstyr-overskæg, der i sin tid prydede Kejser Wilhelm II (1859-1941), den sidste tyske kejser og Konge af Preussen fra 1888-1918.

Aalborg Zoo har i havens tropehus en stor flok af disse charmerende gavtyve, og for nylig fik de unger, der ikke er meget større end tommelfinger. Drægtighedstiden er knap 5 måneder, og normalt er det flokkens ældste hanner og hunner, der står for slægtens videreførelse. Som noget lidt usædvanligt for primater hjælper alle flokkens hanner hunnerne med, at opfostre ungerne, hvad enten de selv er fædre til dem eller ej.

Ungerne bliver kønsmodne efter ca. 1½ år, og kan i fangenskab leve i op til 15-20 år.I naturen færdes aberne oppe i træerne, hvor de leder efter føde, der mest består af blade og knopper. Aberne er dog også glade for frugter, men de supplerer også kosten med insekter, padder og små krybdyr og af og til fugleæg. De små dyr kan springe lynhurtigt omkring i trætoppene, og kan løbe helt ud på de tynde grene, hvor fjender, f.eks. den adrætte kat Margay’en, ikke kan få fat i dem. Deres farligste fjender er derfor typisk rovfugle, der lynhurtigt kan snuppe en abe fra trækronerne. Aberne har et stort lydrepertoire, og kan ”fortælle” hinanden om mange ting, f.eks. når der er skærmydsler i flokken eller når en fjende truer. Mange af regnskovens andre dyr lytter også efter, hvis aberne advarer om fjender, f.eks. katte eller store slanger, og så gemmer de sig også.