Rovdyrafdelingen

Isbjørne

Isbjørneanlægget fra 1999 er stadig blandt verdens bedste anlæg til isbjørne. Det er primært designet med udgangspunkt  i dyrenes adfærd, og sekundært er det tilpasset, så det også imødekommer publikums ønsker om at opleve dyrene på en spændende måde. Anlægget har otte indkig for publikum, hvor man kan opleve isbjørnene både på land og i og under vand. Ved indkiggene er der glasruder, således at publikum kan komme meget tæt på dyrene. Selve vanddelen fylder meget i anlægget og giver mulighed for at fodre med bl.a. levende ørreder. Dette er en rigtig god aktivering af dyrene og samtidig en god oplevelse for publikum.

Dyrepasserne skjuler ofte kød og fedt rundt i anlægget for at stimulere og aktivere dyrene, og landdelen består af småsten, der giver bjørnene rig mulighed for at grave.  Der er to anlæg adskilt af en grav, så man dels kan adskille hannen fra en hun med unge samt ved rengøring. Staldene er skjult for publikum, men livet bag kulisserne kan følges via overvågnings-TV ved anlægget. I tilknytning til anlægget er der også en fangsthytte, der ser ud som hytterne på nordøst Grønland. På denne måde forstærkes fornemmelsen af at opleve dyrene så autentisk som muligt.

I anlægget bor to voksne isbjørne og to unger:

MALIK som er født i Aalborg Zoo den 19. december 2000. Far, Nanok, og mor, Nuka, er begge døde.
VICTORIA som er født i Rostock Zoo den 12. december 1996. Hun kom til Aalborg Zoo den 22. juli 1998.
Isbjørneungen MILAK som blev født den 7. december 2008. Moder: Victoria, fader: Felix, udlånt fra Nürnberg Zoo (tilbagesendt 22. april 2010)
Isbjørneungen AUGO som blev født den 20. november 2010. Moder: Malik, fader: Felix, udlånt fra Nürnberg Zoo.

Da Milak blev født var det lidt af en verdenssensation, da han kunne følges på webcam i fødehulen fra den første dag i hans liv. Mange mennesker over hele verden fulgte med i den lille nye isbjørneunges liv, og det blev så stor en succes, at webcam fra isbjørneanlægget siden er blevet en fast bestanddel af Aalborg Zoo. Da Augo blev født i 2010, kunne man på samme måde følge ham i fødehulen og siden i udeanlægget. De to isbjørneunger har fået mange fans verden over, og det er ikke sjældent, der kommer gæster fra udlandet for at besøge de to unger, som de har fulgt siden fødslen.

Læs mere om isbjørneungerne. Eller besøg dem på webcam.

Isbjørne kræver megen aktivering for ikke at udvikle stereotyp adfærd, og dyrepasserne har travlt med at finde på nye spændende måder at beskæftige dyrene på. Der graves eksempelvis mad ned, smøres fedt eller honning på klipperne, eller der fodres med levende fisk. Desuden aktiveres bjørnene med bildæk, bolde eller andet legetøj – isbjørne er meget nysgerrige og legesyge! For at holde dyrene på mærkerne må der hele tiden fornyelse til, og rutiner må undgås.
I naturen æder isbjørne primært sæler, men de er som alle bjørne altædende, og i Zoo står menuen derfor også på frugt og  grønt, så synet af en isbjørn, der gnasker på æbler eller gulerødder er ikke usædvanligt! Primært fodres isbjørnene dog med hestekød og fedt. (læs mere i dyreleksikonet)

Løver og tigre

BEMÆRK: Der skal snart bygges et nyt rovdyranlæg til tigre og løver, og når det er færdigt til sæsonen 2012, skal Aalborg Zoo have asiatiske løver i stedet for afrikanske løver,  og de sibiriske tigre udgår til fordel for Sumatra tigre. Persisk leopard er udgået af vores bestand for at give mere plads til tigre og løver. De fire et-årige tigerunger er fornylig blevet sendt til Knuthenborg Safaripark, og i løbet af kort tid vil de tilbageværende løver og tigre blive sendt til andre zoologiske haver. Læs mere i vores nyhedsarkiv.

I løveanlægget fra 1971 er der frit udsyn over en vandgrav til løveflokken, der består af tre voksne løver og et vekslende antal unger. De voksne løver er hannen: Aslan, født i Givskud 2002 og de to løvinder: Naomi og Fibi, som er søstre og begge født i 2003.

Løverne adskiller sig fra andre kattedyr ved at leve i flok, hvilket formodentlig bunder i, at den afrikanske savanne kan give fødegrundlag for en flok, og at jagten bliver mere effektiv, hvis løverne samarbejder. At dyrene er mere sociale end de andre katte, betyder, at der altid foregår noget i flokken – når de er vågne, for løver hviler det meste af døgnet! Men selv om de hviler meget, kræver de også aktivering. Den bedste aktivering er den mest naturlige: nemlig at have unger i flokken. Ungerne forstår at holde de voksne i ånde, og de er egentlig flokkens grundlag – uden ungerne ville flok-strukturen falde fra hinanden. Derudover aktiveres løverne ved at føden gemmes, hænges op i træer eller lignende. Løverne stimuleres også med lugte som f.eks. elefantgødning, blod, træstammer fra næsebjørnenes anlæg eller papkasser med kameluld eller lignende.

Lige ved siden af løveanlægget bor tigrene i et anlæg også fra 1971. Da tigrene ikke er flokdyr, er det nødvendigt med to anlæg, så hannen kan adskilles fra hunnen, når den har unger. I det ene anlæg er der frit udsyn over en voldgrav, og i det andet er der en glasrude, så man kan opleve dyrene helt tæt på. I anlægget er der to voksne tigre: hannen Pamir på ca. 10 år og hunnen Gara, på omkring 8 år. Desuden er der i øjeblikket fire livlige unger født sidst i juni 2010 (de er dog nu sendt afsted til Knuthenborg Safaripark) I naturen lever dyrene alene, men når der ikke er unger, går Pamir og Gara sammen, og de kommer godt ud af det med hinanden -   det meste af tiden, for Pamir kan godt drille Gara en tand for meget! Som for de øvrige rovdyr gælder det om at være opfindsom, så dyrene har noget at beskæftige sig med - se videoklip med en opfindsom form for aktivering her.

Tigeren er den største af de store katte, den kan veje op til 300 kg og blive 3 m lang. Der var oprindeligt 8 forskellige underarter af tiger, men indenfor de sidste 75 år er 3 forsvundet.  Alle lever i Asien på savanne og i skov. Den naturlige bestand af Sibirisk tiger er på 3-400 individer i Sibirien og nordlige Kina. Tigeren er meget truet på grund af ødelæggelse af levesteder og jagt - i naturmedicin kan alt fra en tiger bruges og sælges til skyhøje priser.

Surikater

Grænsende op til løveanlægget ligger surikaternes anlæg. Her er en livlig flok af de små rovdyr, der tilhører desmerdyrfamilien. Anlægget er det første i Aalborg Zoo, hvor man ikke tænkte i ’hus’, anlægget er udformet som en kunstig såkaldt ’kopje’ (granit der er skudt op fra undergrunden som en kæmpe boble), og på toppen af ’kopjen’ kan man næsten altid se en af surikaterne stå på vagt. I naturen spejder surikaterne normalt efter rovfugle, men i Aalborg Zoo advarer surikaterne, når et fly er på vej til eller fra lufthavnen!

Surikaterne bruger en stor del af deres tid på at grave i jorden efter føde  som f.eks. insekter og edderkopper. I naturen kan de bl.a. leve af skorpioner og giftige slanger, da de er immune over for deres gift. Surikater er meget sociale og  gruppens medlemmer har forskellige opgaver, således er der eksempelvis vagtposter, lærere og jægere. Af og til er der nogle af surikaterne, der bryder ud af anlægget, men de vender som regel tilbage af sig selv, eller dyrepasserne henter dem, og da de nemt knytter sig til dyrepasserne, følger de som regel med tilbage uden problemer. Der gøres dog meget for at sikre anlægget, og i øjeblikket er der ingen ’springfyre’ i flokken. Da surikaterne er meget livlige, gøres der også meget for at aktivere dem, f.eks. fodres de med levende foder, præsenteres for diverse snedige foderautomater eller de får bambus eller kokosnødder med huller i, hvor melorme er kravlet ind. (se videoklip med surikaterne, der forsøger at få fat i godbidder i en såkaldt ’væltepeter')

Afrikanske vildhunde

Lige efter surikatanlægget har hyænehundene – eller de afrikanske vildhunde – deres anlæg. Anlægget blev udvidet i 2008, så det nu strækker sig langt op bag løve- og tigeranlægget. Årsagen til udvidelsen var, at der i 2007 for første gang blev født levedygtige hyænehundehvalpe i Aalborg Zoo – og i Danmark overhovedet. Hele 8 hvalpe blev der født, og succes’en gentog sig året efter, hvor endnu et kuld hvalpe kom til verden.  Hyænehunde er ikke hyæner, som mange tror, selv om deres udseende og grine/pibe lyde godt kan ligne hyænernes. Hyæner har deres egen familie, som er mere belægtet med kattefamilien, mens hyænehundene tilhører hundefamilien. Hyænehunde jager i flok som ulvene, og de er meget effektive jægere, omkring 7-8 jagter ud af 10 lykkes, mens det for eksempel kun er 3-4 jagter for løverne.

Rensdyr

Til afdelingen hører også et anlæg med rensdyr, som kom til i 2004, og der er siden kommet kalve til verden adskillige gange.

Et par sjove tilpasninger hos rensdyrene er deres meget brede klove, der nærmest fungerer som snesko. På bagbenene har dyrene desuden en sene siddende, som giver karakteristiske klik-lyde, når de går. Man mener, at denne funktion har til formål at orientere dyrene om, hvor de har hinanden i en evt. snestorm, hvor sigtbarheden er lig nul.

I rovdyrhuset passer afdelingen også et par slangearter: mælkesnog og rottesnog.

Se flere billeder af dyrene i billedgalleriet