Dyrepasser Søren Lassen fortæller

Udstationering i Ecuador

Jeg blev inviteret med på Manchester universitets studietur som min udstationering fra Aaborg Zoo. Studieturen gik til Bella Vista i Tågeskoven og derefter videre til Payamino-stammen i Amazonas. Det var en rigtig god tur, og jeg fik nogle helt fantastiske oplevelser.

Bella Vista ligger tre timers bustur fra Quito, så det er nemt at komme dertil. På vejen til Bella Vista var vi inde og se en orkidéhave. Der var ikke ret mange, der blomstrede, men det var et pænt område, og der var en hel del smådyr at se.

Bella Vista ligger i 900-2500 meters højde, og skyerne ruller ind mellem træerne, hvilket har givet området dets navn “Cloud forest”. De lave temperaturer og den høje luftfugtighed giver god grobund for orkidéer og bromelia, der således dækker alle træernes grene. Om morgenen når solen stod op, fløj der bjergtukaner omkring fra træ til træ. Den ene morgen vågnede jeg af lyden af hammerslag. Det var fire kæmpe spætter, der bankede i træerne udenfor. Hannerne havde klart orange hoved, ellers var de brune.

Det Bella Vista er kendt for er deres store antal af kolibrier. Der kommer jævnligt 16 forskellige arter ved foderautomaterne. Vi så mindst syv arter, da vi sad ved foderautomaterne i tre timer.

Det smukkeste syn syntes jeg var lige, når solen brændte sig gennem skyerne, og den oplyste damp stod op gennem dalene. Dette skete ofte lige inden solen gik ned, hvilket gav hele dalen et gulligt skær.

Området er opkøbt af en amerikaner, der har ansat dets tidligere beboere til at opvarte turister. De lokale får herved et godt indblik i naturbevaring, og projektet er meget populært. Der er ingen naturlige ressourcer, som det kan svare sig at udnytte. Der er hverken guld eller olie, og de stejle bjerge gør skovhugst meget besværlig. Den største trussel mod området er en pipeline, der løber igennem. Lækker den bliver det yderst svært at tvinge olieselskabet til at betale for den dyre oprydning.

Payaminoreservatet ligger langt inde i Amazonasjunglen. For at komme dertil fra Quito skal man først på en 12 timers bustur til Coca. Dagen efter tog vi med taxa i halvanden time til Payaminofloden. Vi sejlede med kanoer op ad floden helt til efter mørkets frembrud, så denne tur tog også ca. 10 timer. Der var ikke særligt meget vand i floden, så vi skulle alle ud for at skubbe kanoerne på de mest lavvandede steder. På vejen op ad floden så vi en del tukaner, isfugle, araer og masser af små papegøjer.
Der bor ca. 280 indianere i Payaminoområdet, der er på godt 600km2.

I 2002 påbegyndte Payaminoindianerne et samarbejde med Aalborg Zoo med henblik på at bevare området og de dyr, der lever i det. På det tidspunkt udnyttede indianerne de naturlige ressourcer i et omfang, der ville betyde total ødelæggelse af deres eget livsgrundlag. Skovhugst-, mine- og olieselskaber lagde alle pres på indianerne, fordi de ville udnytte området.

Aftalen med Aalborg Zoo lød på, at disse selskaber ikke må få adgang til området, og at indianerne ikke må levere bushmeat til det lokale marked og ikke må anvende dynamit eller gift til fiskeri. Til gengæld forsyner Aalborg Zoo stammen med 15.000$ om året, og de indsamler penge til skolebøger. Det var hensigten, at stammen fremover skulle være i stand til at leve af økoturisme, men det er et meget ufremkommeligt område. Den største trussel mod projektet er for mig at se, at indianerne har svært ved at blive enige, og de mener ikke alle, at samarbejdet med Aalborg Zoo er en god ting.

Området har en enorm biodiversitet og er derfor et vigtigt område set fra et bevaringsværdigt synspunkt. Indianerne fælder en del af skoven for at gøre plads til deres marker og huse. Fældningen af skoven ser ud til at øge biodiversiteten i området så længe fældningen foregår i et begrænset omfang. Nogle arter synes at foretrække de åbne områder, mens andre foretrækker den tætte skov.

Det var især turene i skoven efter mørkets frembrud, der gav et indtryk af den enorme biodiversitet. Der var enormt mange forskellige edderkopper, fårekyllinger, padder og pinde- og bladinsekter.

Tak for en helt fantastisk og uforglemmelig tur,

Læs mere om projekt Payamino her 

Venlig hilsen
Søren Lassen